Nej, du får alligevel ikke en talende HomePod i julegave

Apple HomePod højtaler med stemmestyring

Nej, du får alligevel ikke en talende HomePod i julegave

Man får en fornemmelse af, at man er blevet præsenteret for det her problem før. Sådan en deja vu-følelse. Det handler om Apples nye højtaler HomePod, som ikke kommer på markedet i tide til at blive pakket ind i julepapir. Sidste gang var det de trådløse høretelefoner AirPods, som ikke kom på markedet på det planlagte tidspunkt. Apple skulle bruge mere tid, sagde de. Denne gang forklare Apple sig ikke meget anderledes – de skal bruge mere tid til at færdiggøre deres nye højtaler.

Apples produkter er uhyre populære, så kunderne er sandsynligvis parate til at vente. Da AirPods lidt forsinket kom på markedet, var der da også kun ganske få i butikkerne, der snart måtte melde om udsolgt.

Apple HomePod har indbygget stemmestyring

Stemmesøgning vinder frem på mange elektroniske enheder. Det går ud at tale til udstyret i stedet for at skrive en søgning ind via tastaturet. Inde i smartphones, tablets og computere sidder så et system, der kan bearbejde taleforespørgslen og vise resultater, der matcher.

Apple-brugere kender stemmeassistenten som Siri, og Android-bruger kender Google Assistant. Den nye Apple HomePod kommer med Siri som en del af sit system, og man kan derfor tale med sin højtaler. HomePod og Siri er et modsvar til shoppingiganten Amazons højtaler Echo med den indbyggede taleassistent Alexa, som har været en stor succes for den amerikanske virksomhed.

Højtalersystemer kan måske lyde som en gammeldags satsning, når det drejer sig om hypermoderne elektronikgiganter som Apple, Amazon og Goolge. Men hvis du synes det, er det fordi, du fokuserer på hardwaren frem for softwaren. Det nemlig stemmesøgningen og taleassistenterne, du bør koncentrere dig om. Det gør alle de store virksomheder. Og en højtaler er blot én i rækken af fysiske hverdagsgenstande, de kan bygge assistenterne ind i.

Målet er ikke som sådan at forny tingene. Målet er at gøre os i stand til at kommunikere med dem – ved hjælp af taleassistenterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *