Trumps årlige lægeundersøgelse – perfekt kognitiv score

Donald Trump

Trumps årlige lægeundersøgelse – perfekt kognitiv score

Hvert år skal Donald Trump en tur forbi lægen. Han er det, man på internationalt kalder ‘busy and important’, så der skal holdes øje med funktionaliteten af både hoved og krop. Flere gange har kritikere stillet sig tvivlende over for Trumps evner til at besidde en så vigtig post som det amerikanske præsidentembede. Bogen ‘Fire and Fury’ er blot et af de seneste eksempler herpå.

Problemer med vægten

Den amerikanske præsident er en stor mand. Trump er ca. 190 cm høj, og han vejer lige godt 108 kg. Selv for en relativt høj mand er 108 kg for meget. De to tal giver Trump en BMI-score, der er lidt for tæt på kategorien fedme.

Præsidentens læge, Ronny L. Jackson, fortæller, at Trump gerne vil tabe 6-7 kg ved at omlægge sin diæt og sørge for lidt mere fysisk aktivitet i hverdagen. Lægen fortæller i øvrigt, at præsidenten er mere begejstret for at tale om diæten, end han er for diskussionen om mere motion.

I øjeblikket tager Trump medicin for højt kolesterol, og den medicin kan måske gøre overflødig med en sundere livsstil. Helt galt er det dog ikke med de dårlige vaner, for efter sigende nyder Trump hverken tobak eller alkohol.

30 ud af 30

Det var ikke meningen, at Trump skulle gennemgå en test af sine kognitive egenskaber ved den årlige lægeundersøgelse. Men siden så mange rygter og teorier – eller som the Donald selv ville kalde det: Fake News – har floreret omkring præsidentens mentale egnethed til posten, foreslog Trump selv, at den gode doktor udsatte ham for en.

Testen hedder Montreal Cognitive Assessment, og den er et “hurtigt screening-instrument for mild kognitiv dysfunktion.” Testen undersøger vedkommendes evner inden for sprog, opmærksomhed, koncentration, hukommelse og flere andre funktioner.

Og hvad viste testen så? Sørme om ikke Trump fik den højeste score – nemlig 30 ud af 30 mulige. Oven i dette resultat kommer Dr. Jacksons udtalelse om, at han efter at have haft Trump under tæt observation over det sidste år kan konkludere, at MCA-testen er følsom nok til at erklære Trump ‘meget skarp’.

Flere eksperter i psykiatri stiller dog stadig spørgsmåltegn ved Trumps egnethed, da de ikke mener, at MCA-testen fanger helt tidlige stadier af demens. Læge Bandy Lee har skrevet bogen med den inkriminerende titel “The Dangerous Case of Donald Trump” og argumenterer for, at Trump burde underlægges en fuld neuropsykiatrisk undersøgelse.

Men sådan en undersøgelse siger Trump nok ikke frivilligt ja tak til. Nu har han jo lige fået papir på, at alting er i skønneste orden. Så hvorfor risikerer noget…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *