EU-kommisionen giver ekstraordinært stor bøde til Google

Google Shopping er konkurrenceforvridende

EU-kommisionen giver ekstraordinært stor bøde til Google

Hvis Google vil overtage verdensherredømmet, skal de kæmpe om det på retfærdig vis. Endnu en gang løfter EU-kommisionen sin pegefinder over for Google, og pegefingeren sidder naturligvis på Margrethe Vestagers kyndige kommissærhånd. Med den løftede pegefinger følger en mærkbar bøde – 18 milliarder kroner. Google får bøden for ikke at lade andre prissammenligningstjenester konkurrere på lige vilkår med Googles egen tjenste, Google Shopping.

Øverst i Google

Google er selvfølgelig så smart, at den ved, hvornår vi søger på produkter, vi eventuelt kunne tænke os at købe. Google ved også, at vi er smarte. Vi foretrækker i de fleste tilfælde at sammenligne prisen på produktet, så vi kan købe det billigst muligt. Der findes flere tjenester, som er lavet specielt til at sammenligne priser på alverdens produkter. Pricerunner er en af dem. Google Shopping er en anden. Problemet er bare, at Google, ifølge EU-Kommissionen, har kodet sig til at havne øverst i søgeresultaterne, når vi netshopper. Og det er konkurrenceforvridende, når Google samtidig sidder på en massiv del af ‘internetsøgemarkedet’ – både i Europa og resten af verden.

Og nu falder dommen altså – kæmpebøde til Big G. Desuden kræver E-Kommissionen, at Google foretager ændringer i deres algoritme, så konkurrenter ikke bliver skubbet ud af resultaterne. Dommen været længe undervejs, for det er hele syv år siden, at sagen gik i gang.

Google: Vi er ikke enige

Ikke overraskende lyder det fra Google, at man er respektfuldt uenige i EU-Kommissionens afgørelse. Det betyder, at der kan gå langt tid, før sagen er endelig afgjort. Google kan appellere afgørelsen – og gør det nok. I så tilfælde skal sagen føres for EU-domstolen.

Det er ikke første gang, at Vestager tager kampen op mod internetgiganten. Tidligere har EU-Kommissionen anklaget Google for at misbruge sin position til at presse sit styresystem Androids browser, Google Chrome, ind i smartphones, så den allerede ligger der, når forbrugeren køber telefonen. Google er også blevet beskyldt for at favorisere annoncer fra virksomheder, der har betalt mange penge for en bedre visning i søgeresultaterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *