Hemmelige ture til atomkatastrofens afspærrede områder

Tjernobyl

Hemmelige ture til atomkatastrofens afspærrede områder

Det er en meget anderledes form for rejse, de foretager sig. En rejse, der er forbudt, fordi den kan være farlig. Både for dem selv, og for dem der eventuelt kommer i kontakt med det, de har med tilbage derfra. Man kalder dem for ‘stalkers’ – de mennesker, der i al hemmelighed rejser ind i det store område omkring Tjernobyl, som stadig er forbudt for børn. Og voksne.

I denne måned er det 32 år siden, at atomreaktor nummer fire eksploderende og sendte en kæmpemæssig sky af radioaktivt støv ud over et område, der inkluderer både Rusland, Hviderusland og Ukraine, men som i 1986 tilhørte Sovjetunionen.

Der er ingen regler i Tjernobyls eksklusionszone, kun stilhed

National Geographic har mødt nogle medlemmer af den subkultur, som Tjernobyls forbudte områder har skabt.

Stalkerne.

De rejser om natten og krydser grænsen til et sted, der stadig gemmer på omtrent 200 tons radioaktivt materiale. Mennesker kan ikke se radioaktivitet. Ikke lugte det og ikke mærke det. Men vi ved allesammen, at det ødelægger os indefra. Hvorfor tager nogle den risiko, der er at rejse rundt i et radioaktivt landskab? Fordi den såkaldte døde zone er et frirum fra regler, støj og arbejde. Her bruger de stilheden på et tænke og på at observere det, der engang var en menneskeverden. Nu er det ren vildskab og natur. Survival of the fittest. Og stadig forurenet med stråling.

De risikerer, at kræften banker på en dag. Snigende sig ind på dem som en konsekvens af deres forbudte rejser. Det er en konsekvens, som kan ramme deres egen krop i årene, der kommer. Problemet er, at mange stalkers tager materialer med tilbage fra eksklusionszonen for at sælge det til andre.

Radioaktive materialer kan ende som brugsgenstande

Bare fordi de radioaktive materialer bliver solgt videre på den sikre side af grænsen til zonen, udgør de stadig en risiko for alle, som kommer i kontakt med dem. Metaller og andre materialer bliver måske omdannet til almindelige hverdagsting, som intetanende mennesker bruger mange om dagen. Måske gryder og pander. Måske møbler. Måske babysenge og legetøj.

Det er ikke alle stalkers, der praktiserer denne form for videresalg af forurenede materialer. Og de, der ikke gør, erkender absurditeten af at komme der for profittens skyld, når grådigheden kan være til fare for andre mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *