Nu får unge mænd også tilbud om gratis HPV-vaccine

Gratis vaccination til homoseksuelle drenge

Nu får unge mænd også tilbud om gratis HPV-vaccine

I årene 2011-2015 fik gennemsnitligt 383 kvinder konstateret livmoderhalskræft. Det er rigtig mange kvinder, og sygdommen har fået meget opmærksomhed. Men HVP-virus kan også smitte drenge og mænd, og den kan udvikle sig til analkræft – en kræftform med en ret høj dødelighed.

Gratis HPV-vaccine til drenge fra 1. februar

Det er særligt homoseksuelle mænd, som har en forhøjet risiko for at udvikle analkræft. Faktisk er risikoen op til 40 gange højere for homoseksuelle end for heteroseksuelle mænd. Derfor indleder Sundhedsstyrelsen nu et projekt, hvor man tilbyder gratis HPV-vaccination til drenge mellem 15 og 19 år, som enten er homo- eller biseksuelle. Man kan få vaccinationen hos sin egen læge, men man kan også henvende sig til Aids-Fondet i Århus, København eller Odense.

I Norge vaccinerer man alle drenge – men ikke i Danmark

I vores naboland har man gjort det til praksis at vaccinere alle drenge mod HPV-virus. Det gør vi ikke i Danmark. Det er politikerne, der træffer sådan nogle beslutninger, og argumentet for ikke at vaccinere alle drenge er, at pigerne får vaccinen. Desværre fravælger mange piger – eller deres forældre – HPV-vaccinen, fordi de frygter bivirkninger. Derfor opnår man ikke den immunitet på tværs af en årgang, som politikerne peger på.

Vi skal lige nævne, at den påståede sammenhæng mellem HVP-vaccinen og pigernes bivirkninger afvises fra lægefaglig side.

400-500 tilfælde af kræft hvert år

400-500 mænd får hvert år konstateret kræftformer med har relation til infektion med HPV-virus. Det drejer sig om kræft i mund og svælg, i penis og i endetarmsåbningen. Særligt ser man mange nye tilfælde af svælgkræft, hvoraf en meget stor del skyldes HPV-virus. Denne kræftform rammer ofte mænd mellem 35 og 40 år.

Foruden Norge anbefaler også USAs og Canadas sundhedsmyndigheder at give vaccinen til drenge og mænd i alderen 9-26 år. Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler, at man tilbyder gratis vaccination til alle drenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *