Snart får vi adgang til hemmelige dokumenter om mordet på John F. Kennedy

John F Kennedy i bil i Dallas Texas

Snart får vi adgang til hemmelige dokumenter om mordet på John F. Kennedy

Få mord i historien har givet anledning til så mange konspirationsteorier som det, der skete i Dallas, Texas i november 1963. Det var Sovjetunionen, der fik Oswald til at gøre det. Det var Cubas kommunistiske leder Fidel Castro, der stod bag, fordi han ville hævne Bay of Pigs – USAs uheldige forsøg på at vælte Castro i april 1961.

Lee Harvey Oswald selv fik ikke mange dage til at forklare sig – han blev selv skudt bare to dage efter at have affyret de dræbende skud mod den amerikanske præsident.

Behov for konspirationsteorier om JFK-mord

Der er flere årsager til de mange konspirationsteorier. Amerikanerne har svært ved at acceptere, at en så beundret leder skulle ende sine dage på en så meningsløs måde – og så i Guds eget land. Derfor har de fundet på forklaringer, der inkriminerer kommunister, sovjetiske bagmænd, mafiosoer og endda USAs egen efterretningstjeneste.

En anden årsag til, at sammensværgelsesfolkene har haft medvind, er hemmelighedskræmmeriet omkring dokumenterne i efterforskningen. George H. W. Bush lovede i ’92, at dokumnerne ville blive frigivet til offentligheden om 25 år. Og det er lige om lidt. Vil Trump lade det ske?

Trump tweeter ja

Som den store Twitter-fan han er, har Trump annonceret på sin konto, at han vil åbne op for de mange hengemte JFK-dokumenter, som har været holdt hemmelige siden mordet for mere end 50 år siden. Verden har allerede fået adgang til en stor del af dokumenterne fra efterforskningen (omkring 2 millioner stk.!), men man mener, at omkring 3600 dokumenter stadig er bag administrativ – og måske reel – lås og slå.

Trump siger godt nok, at han vil offentliggøre dokumenterne, men vi kan endnu ikke være sikre på, at han mener alle dokumenter. Der kan være enkelte oplysninger, som den amerikanske regering og efterretningstjeneste ikke ønsker, at vi skal se.

Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det nok give de mange eksisterende konspirationsteorier nyt liv. Og måske afføde er par helt nye af slagsen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *