Ny slankemedicin fra Novo Nordisk

Nu kan både amerikanere og europæere tabe sig med Novo Nordisk slankemedicin

Saxenda.

Umiddelbart afslører navnet ingenting. Men det er ret stort.

EU-kommissionen har nemlig godkendt slankemedicinen Saxenda fra Novo Nordisk, og dermed kan medicinen hjælpe overvægtige i Europa, når den kommer til at stå på hylderne i de lokale apoteker.

Saxenda: Vægttab med tarmhormon

Der er ikke nogen magiske ingredienser i Novos nye produkt. Medicinen er udviklet på baggrund af et hormon, der allerede findes i kroppen. GLP-1 er et tarmhormon, som kroppen frigiver, når vi spiser et måltid. Hormonet fortæller hjernen, at maven er mæt, og at vi ikke behøvet at spise mere. Saxenda indeholder et stof, der minder meget om dette hormon, og når man tager medicinen, vil man have et lidt højere niveau af hormonet i kroppen end normalt – og dermed spise mindre mad.

Saxenda har også den positive effekt, at det kan reducere blodsukkeret. Medicinens egenskaber har vist sig at kunne afhjælpe tilfælde af type 2 diabetes, fortæller en fedmeforsker til DR.

Allerede godkendt i USA

De amerikanske og canadiske sundhedsmyndigheder har allerede godkendt slankemedicinen fra Novo Nordisk.

Som bekendt er mange amerikanere overvægtige. Rigtig mange.

To tredjedele af alle voksne amerikanere vejer meget for meget. I Europa er det 10-30% ifølge Novo selv. Desuden koster medicin i USA også mere end i mange andre lande. Derfor var det også den amerikanske godkendelse af medicinen tilbage i december 2015, som virkelige gjorde en forskel. Analytikere mener, at medicinpriserne og de mange svært overvægtige voksne amerikanere kan betyde en årlig indtjening for Novo Nordisk på omkring 10 milliarder kroner. Det gør USA til langt det største og vigtigste marked for en medicintype som Saxenda.

Fra Novo lyder det, at medicinen skal ordineres sammen med kost- og motionsvejledning, så den overvægtige får mulighed for at påbegynde en sundere livsstil uden medicin. Det er den eneste langtidsholdbare løsning. Er der desuden tale om ekstrem overvægt, kan en operativ fjernelse af fedtvævet være den eneste løsning, fortæller Ritzau.

Saxenda er receptpligtigt, og man skal derfor til konsultation ved sin læge for at få lov til at tage slankemedicinen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *