Yulia Skripal er ude af hospitalet – et overblik over de sidste 100 år med nervegift og dens ofre

Gasmaske til nervegasangreb

Yulia Skripal er ude af hospitalet – et overblik over de sidste 100 år med nervegift og dens ofre

Far og datter blev fundet på en bænk i Salisbury d. 4. marts. Det blev hurtigt klart, at de to havde været udsat for et giftangreb. Nogen ville dem til livs. Den 33-årige datter, Yulia Skripal, var i går rask nok til at forlade det hospital, hvor hendes far stadig er indlagt. Faren, den 66-årige Sergei Skripal, er endnu ikke klar til at komme væk fra hospitalssengen. Han gør dog fremskridt hver dag. Det skriver BBC.

Giftangrebet har fået meget opmærksomhed. I Englang, hvor angrebet fandt sted, mener man, at Rusland og Vladimir Putin har en hel masse af gøre med drabsforsøgene. Det har først til udvisning af flere russiske diplomater fra England. Også Danmark har sendt diplomater afsted.

Men det er ikke første gang, Rusland har forsøgt at tage livet af sine landsmænd, som ifølge russiske magthavere på den ene eller den anden måde har trådt ved siden af.

Andre ofre for russiske angreb

Under den russiske revolution spillede Leon Trotsky en fremtrædende rolle. Trotsky var politisk uenig med Stalin, som bekendt endte med at overtage magten efter Lenin. Det glemte Stalin ikke, og selvom Trotsky senere rejste til Mexico, sendte Stalin en eller flere forlængede arme efter Trotsky. Disse arme medbragte en issyl, som endte dybt begravet i Leon Trotskys krop.

I 1976 arbejde ex-russer Georgi Markov som journalist på BBC i London. I Londons gader gik han en dag forbi en mand med en paraply. Desværre for Markov have manden ikke medbragt paraplyen i tilfælde af regnvejr, og da de to mænd passerede hinanden, stak manden Markov med paraplyen. Paraplyens spids indholdt en gift, som kostede Markov livet. Man fandt aldrig ud af, hvem der bar paraplyen.

I 2006 kunne man se billeder af en svækket og bleg Alexander Litvinenko, tidligere KGB-agent. Litvinenko døde senere af stråleforgiftning. Undersøgelser peger på, at Vladimir Putin godkendte angrebet.

Nervegassen – kan du gætte, hvem der opfandt den?

Som de fleste andre afskyelige påfund og manifestationer af menneskelig råddenskab kommer giftgassen til verden i nazisternes skød. Nazisterne eksperimenterede med pesticider, fordi de ønskede at blive mindre afhængig af import af madvarer fra andre lande. Den unge kemiker Gerhard Schrader opfandt snart noget så giftigt, at han selv måtte gøre et ugelangt ophold på hospitalet.

Desværre for projektet med uafhængighed dræbte stoffet ikke kun insekterne omkring afgrøderne – det dræbte også flere dyr. Nazisterne navngav stoffet Tabun (tysk for tabu). Hvor tidligere giftgasser som sennepsgas var flere dage om at tage livet af sine ofte, virkede Tabun på bare 20 minutter! Og hvad gjorde nazisterne så? De belønnede den gode kemiker med omkring 100.000 kroner. Schrader videreudviklede hurtigt derefter Tabun til det endnu mere giftige Saringas, sammen med tre kolleger.

Hitler nåede dog aldrig at bruge sin forfærdelige opfindelse mod de allierede, selvom det ville have været effektivt. Nogle mener, at Hitler anså brugen af giftgassen Sarin som uetisk krigsførelse. Man ser sig dog nødsaget til at påpege det tunge paradoks, der ligger heri. Nemlig det, at Hitler ikke tøvede et sekund med at bruge en anden slags giftgas mod sine fanger i koncentrationslejrene.

Andre mener, at Hitler ville undgå at forurene de områder, som den tyske hær skulle indtage med metoder, der fungerede fint i forvejen.

Desværre sidder der diktatorer og terrorister rundtomkring i verden i dag, som ikke udviser samme tilbageholdenhed, når det kommer til brugen af nervegasser – endda mod egen befolkning. Man kan ikke undgå at håbe på, at disse mennesker en dag får lov at smage deres egen medicin.

I rigelige mængder kan den nok fjerne en god del af verdens menneskelige utøj, hvis nogen ved et uheld skulle komme til at begå et Sarin-selvmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *